Hvorfor Din Navigator

Hvad kan mine forældre få af hjælp?

Findes der en privat sygeplejerske eller visitator, der kan hjælpe og guide os gennem forløbet?

Jeg har brug for aflastning og støtte gennem dette forløb, hvor kan jeg få det?

 

De mange spørgsmål om rettigheder

Disse spørgsmål har jeg mødt dagligt gennem mit arbejdsvirke. Jeg har desværre ikke kunne svare fyldestgørende på andet end det første spørgsmål, og det har været med i min rolle som visitator. Jeg har oplevet en tiltagende efterspørgsel og et behov for hjælp gennem sygdomsforløbet fra brugernes side, altså den syge og/eller pårørende.

Gennem flere års erfaring indenfor sundhedsvæsenet, både som sygeplejerske ansat på hospitaler samt som hjemmesygeplejerske og visitator i kommunalt regi, har jeg oplevet en stigende tendens fra sundhedsvæsenet.

En tendens til at patienter, borgere og pårørende har svært ved at navigere rundt i systemet og bliver efterladt alene i ingenmandsland uden en guide og uden en livline.

Behovet for hjælp til at navigere rundt i sundheds- og velfærdssystemet

Jeg har erfaret, at flere oplever at have brug for en hjælp til at navigere rundt i systemet. Det gør sig gældende både regionalt og kommunalt, og især i overgangen herimellem. At skulle forholde sig til ret og krav, altså hvad har jeg ret til og hvilke krav kan jeg stille, hvis jeg har behov for hjælp, kan være svært at vide og ikke mindst forholde sig til.

Vores sundhedsvæsen er opdelt i siloer, der hver især skal hjælpe patienten/borgeren til at komme gennem diverse stadier i et sygdomsforløb. Siloerne kan være svære at bryde, i hvert fald i en systemtænkende kontekst. Spørgsmål som Hvem taler med hvem, hvorfor og hvornår? Kan jeg undgå at blive en kastebold i systemet? Hvem skal jeg kontakte hvornår mm er spørgsmål, som jeg er blevet stillet mange gange.

Jeg har ofte hørt ordene ”Jeg orker ikke at tage kampen op mod systemet”, hvilket jeg har haft spurgt mere ind til. Der henvises til, at sundhedssystemet opleves som en mastodont og et bureaukrati, hvor det opleves som en kamp, der enten er så indviklet eller tung, at man opgiver på forhånd. Dette i en kontekst til, at det også er krævende at være den syge eller pårørende hertil.

Når sygdommen rammer

Når sygdommen rammer, rammes man i sin funktionalitet, hvad enten det er af psykisk eller fysisk karakter. Ganske ofte ses en kombination, hvor den ene del er grundsygdommen og den anden er en komplikation hertil.

Uanset hvad, så kræver det et væsentligt mentalt overskud at være tovholder og følelsen af ekspert for egen sygdom og for alle de omkringliggende elementer i forbindelse med sygdommen. Et overskud, som jeg kun har set få gange hos gange hos den syge. Og trods det, så slider det enormt.

At indhente og huske informationer og beskeder om sygdommen, behandling og det videre forløb kan være vanskeligt, da tankerne ofte kredser om andre eksistentielle elementer.

Jeg har erfaret, at flere ofte ikke hører eller husker det sagte, og derved står tilbage med en følelse af kaos.

Den syge skal understøttes af enten pårørende eller systemet for at skabe mere mentalt overskud og undgå følelsen af kaos.

Hvor skal man søge hjælp og hvordan kan Din Navigator hjælpe?

Og det kan være svært at vide vide, hvor man skal søge hjælp, både som pårørende og som hos den syge, hvis man ikke er velbevandret i systemet.

Så hvorfor et behov for Din-Navigator? Fordi, der er behov for, at den syge bliver understøttet og der er behov for kendskab til systemet. Der er behov for at skabe ro, tryghed, stabilitet og kosmos.

Din-Navigator kan bidrage til, at disse elementer skabes i stedet for uro, utryghed og kaos.